Vision
Visionsplan for Håndværkerlaug.dk
Vision
Håndværkerlauget ved Elstrup Mølle er en frivillig forening med en klar struktur, der understøtter udvikling og vækst. En del af lauget kan udvikle sig til en erhvervsrettet enhed.
Formål
Håndværkerlauget skal fungere som hjertet i en bevægelse, der vækker en særlig gammel dansk håndværkstradition til live, og fastholder den viden vi allerede har eller graver frem. Samtidig skal der bygges bro mellem fortid og fremtid ved at kombinere moderne formidling, praktisk undervisning og læring samt produktion. Målet er at bevare og udvikle en levende kulturarv gennem et unikt fællesskab i værkstederne.
Planen for Håndværkerlaug.dk
På Elstrup Mølle er det planen (3-5 år) at opføre nogle værksteder, sejl, snedker, smedje og savværk m.m. som håndværkerlauget skal have ansvar for at drive. Der kan med tiden blive et erhvervsmæssigt element med at forarbejde og fremstille materialer på bestilling.
Indtil værkstederne er etablerede, er det tanken at finde eksisterende værksteder på Als, der kan benyttes midlertidigt, til vores formål.
I opstartsfasen etablerer vi foreningen med en bestyrelse, hvortil der skal findes medlemmer. Der vil være et tæt samarbejde med Elstrup Mølle som også vil være repræsenteret i bestyrelsen. Dansk Mølleinstitut er med i startfasen for at få sat processen sat i gang.
Derfor er håndværkerlaug.dk vigtig
Håndværkerlauget fungerer som værn om gamle håndværkstraditioner ved at genoplive metoder og færdigheder, der ellers risikerer at forsvinde.
VIdensbevarelse og Kulturarv
Med værksteder til snedkeri, smedje, sejl og savværk skabes hands-on læring. Det styrker medlemmers og kursusdeltageres kompetencer inden for restaurering og bevaring af kulturarv.
Uddannelse og læring
Håndværkerlaug.dk mobiliserer engagerede frivillige og skaber et stærkt fællesskab af håndværksinteresserede og ildsjæle. Det fremmer både tradition og innovation lokalt – og muliggør, at lauget også kan udvikle en erhvervsmæssig dimension, fx ved at producere materialer på bestilling og aflønne en leder gennem indtægter gennem produktion og kursusafholdelse.
Samantha Gilbert